Danske kvinder og mænd har efterhånden lært at tælle til 14 og 21 genstande om ugen. Men drikker vi vin efter Sundhedsstyrelsens anbefaling, indtager vi reelt for meget alkohol. Styrelsen siger nemlig, at en flaske vin indeholder seks genstande, og regner med en alkoholprocent på 12. Men så mild er vinen ikke længere, og dermed får vindrikkere flere genstande, end de tror.
LÆS ARTIKELDe rige og kloge drikker mest Sundhedsstyrelsen – og Rådet for Større Færdselssikkerhed, der bruger samme beregning – bør straks rette deres forældede vejledning, mener forskningsleder Janne Tolstrup fra Center for Alkoholforskning under Syddansk Universitet. »Den almindelige befolkning ved, cirka hvad en genstand er, så når de søger informationer om vin, skal det være i overensstemmelse med virkeligheden«, siger Janne Tolstrup: »Det er vigtigt for folkesundheden og trafiksikkerheden«.




























