De dårligst uddannede danskere spiser usundt, ryger for meget og bevæger sig for lidt. Men når det gælder forbruget af rødvin og kolde pilsnere, så er de mest usunde borgere dem med de længste uddannelser og de højeste indtægter. Det fremgår af den endelige rapport fra regeringens Forebyggelseskommission, der udkommer i dag. Her lægger kommissionen op til et opgør med middel- og overklassens alkoholforbrug. Amaronebælte i forstæderne »På næsten alle områder vender sundhedsproblemerne den tunge ende nedad. Men når det gælder alkohol, så drikker personer med mellemlang og lang uddannelse mere end kortuddannede. Man kan måske tale om et Amaronebælte i forstæderne«, siger kommissionens formand Mette Wier med henvisning til den italienske vin. 10 procent af danskerne med en kort uddannelse drikker mere end de anbefalede ugentlige 14 genstande til kvinder og 21 til mænd. Men for danskere med mellemlange og lange uddannelser er andelen af stordrikkere henholdsvis 16 og 14 procent.
Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser desuden, at der er flere, der drikker for meget, blandt selvstændige og topledere end blandt lønmodtagere og studerende. Brug og misbrug af alkohol belaster hvert år hospitalerne med omkring 100.000 patienter, og dertil kommer kroniske sygdomme i kredsløb, lever, nyrer, psykiske sygdomme og overvægt.
