Porno er en solosport for gratister, og halvdelen af befolkningen er med på holdet. Sådan lyder nogle af konklusionerne af en stor undersøgelse af danskernes brug af porno, som kvindemagasinet Q har fået analyseinstituttet YouGov til at lave.
LÆS OGSÅ Parforhold: Hver tredje er utilfreds med sexlivet
52 procent af danskerne bruger porno, og mænd er klart de flittigste. Tre fjerdedele af den mandlige befolkning ser porno, og det samme gør en tredjedel af den kvindelige befolkning. Men ikke så ofte sammen - danskerne ser primært porno alene. Det gælder for 84 procent af pornobrugerne i undersøgelsen, mens hver fjerde svarer, at de ser porno sammen med en partner.



























