Vi er blevet vant til at betragte den ekstreme ulighed som dels et uheldigt, men uundgåeligt vilkår ved moderne økonomier, dels som en nødvendig pris for økonomisk fremgang. Men den er ingen af delene.

Ulighed er i høj grad resultatet af politiske valg – om skatter, arbejdsmarked, offentlige investeringer og de regler, der sætter rammerne for vores økonomi. Gennem de seneste årtier har mange af disse valg svækket arbejdstagernes forhandlingskraft over for kapitalen, samtidig med at de har gjort det lettere for store virksomheder og de allerrigeste at udnytte skattehuller og udhule de offentlige investeringer.