Karen er vågekone: Ingen skal være helt alene, når de dør

Intuitivt. Når Karen Henriksen træder ind i et rum med en døende, fornemmer hun en særlig stemning. Selv om mennesket i sengen ofte ikke kan tale eller se, kan det føle meget, mærker hun.
Intuitivt. Når Karen Henriksen træder ind i et rum med en døende, fornemmer hun en særlig stemning. Selv om mennesket i sengen ofte ikke kan tale eller se, kan det føle meget, mærker hun.

Det var midt om natten, da Karen Henriksen blev vækket af telefonen. Beskeden havde hun frygtet i de dage, der var gået, siden hun sidst havde hørt fra sin storebror. De to var tætte som tvillinger, så kontakten var hyppig på Facebook, selv om han befandt sig i Thailand. Og da korrespondancen pludselig stoppede, blev hun nervøs.

»Åh nej, sagde jeg bare. Han var druknet, fik jeg at vide. Så startede tankerne«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her