Lige før jul skulle en af mine døtre gå lucia i skolen. Hun var sidst i køen til at vælge kjole og endte med en, der i modsætning til de andres gik til knæet, havde trompetærmer og angiveligt var temmelig beskidt foran. Glæden over at skulle optræde var blevet til en følelse af at være udenfor.
Selv om jeg ikke har rørt min symaskine i adskillige år, endte jeg med at sige, at jeg gerne ville sy en anden luciakjole til hende. Det gjorde jeg så.


























