Hverken tungmetaller, allergi– eller kræftfremkaldende stoffer hører hjemme i legetøj. Eller i hvert fald næsten ikke, hvis man spørger EU. Europaparlamentet har i dag vedtaget at skære ned på den tilladte mængde af skadende stoffer i børns legesager samtidig med at stramme op på reglerne for mærkning og kontroltjek af de produkter, der bliver sendt ud på de europæiske markeder. Godt - men ikke godt nok Og det er positivt, siger europaparlamentariker Christel Schaldemose (S), som har arbejdet med sagen i Europa-Parlamentets udvalg for Forbrugerbeskyttelse. Men de nye regler, som bliver indfaset fra 2010, er langt fra så stramme, som hun ønskede dem. Selv har hun forsøgt at få opbakning til et forslag, der helt ville eliminere problematiske stoffer. »Det er blevet bedre, og det betyder, at vi får mere sikkert legetøj på markedet, men jeg mener helt klart, at vi burde have fremtidssikret det mere. Det bør jo være børnenes interesser, vi vægter højest frem for industriens, og jeg bliver først rigtig glad den dag, man ikke kan finde for eksempel bly eller kalcium i det legetøj, vi giver vores børn«, siger hun til politiken.dk. Legetøjsfabrikker bliver hørt Også SF’s europaparlamentariker Margrethe Auken havde gerne set en noget strammere linje. »Det er frustrerende at vi ikke får forbudt de her stoffer totalt, for de bør overhovedet ikke findes i legetøj. Der har Rådet og de konservative i parlamentet taget alt for meget hensyn til legetøjsfabrikanterne«, siger hun. Totalt forbud er absurd Karin Riis-Jørgensen, Venstres Europaparlamentariker, kalder det for absurd at ville forbyde kemikalier helt. »Vi skal jo stadig være i stand til at producere legetøj – selvfølgelig uden kræftfremkaldende stoffer – men man bruger jo også kemikalier til fornuftige ting«, siger hun, og henviser til blandt andet cykeldæk. »Og skulle man så til at forbyde produktion af børnecykler?«, spørger hun retorisk. Advarsler bliver tydeligere Fremover vil det også blive lettere for forældre at navigere i de bugnende legetøjsmængder i butikkerne. I stedet for de nuværende mærkningsregler, bliver det nemlig lovpligtigt at sætte tydelige advarselsmærker på produkterne. Hvis legetøjet for eksempel indeholder små dele, skal producenten sætte en mærkat på emballagen med en advarsel om ’kvælningsrisiko’. Forsigtigheden skærpes Herudover vil der også med de nye regler blive indført et såkaldt forsigtighedsprincip. Det betyder, at legetøjproducenter skal kunne bevise, at der ikke er farlige stoffer i deres produkter – og ikke som i dag, hvor legetøj uden problemer kan sendes på markedet, så længe der bare ikke er direkte videnskabelige beviser for, at et indholdsstof er farligt. »Det er et kæmpe fremskridt, at vi har fået skrevet forsigtighedsprincippet ind i direktivet, for det betyder, at den mindste tvivl fremover vil komme børnene og sundheden til gode. I dag har vi desværre alt for mange eksempler på, at tvivlen er kommet industrien til gode«, siger Christel Schaldemose.