I denne måned samlede 52 løbeklubber over 200.000 kroner ind ved Danmarks Indsamlingen. I april skal en ny maraton i Mellemøsten, arrangeret af to danske kvinder, give palæstinenserne mulighed for at løbe frit. Rynkeby-karavanen kører på cykler til Paris for Børnecancerfonden. Henrik Lund Jensen, der har været løber og træner i 40 af sine 58 leveår, oplevede organiseret velgørenhed, allerede da han løb London Marathon i 1983. Nu ser han fænomenet brede sig til Danmark og til Odense, hvor han bor og er med til at arrangere HCA-maratonløbet og Eventyrløbet, Danmarks største endags motionsløb, hvor der også bliver samlet ind til velgørenhed. Hjælper børn og løbere »Det handler om diversitet. Vi ønsker fornyelse og nye tiltag. Når vi har overskud, skal man også give noget videre. Velgørenhed appellerer til ens bedre jeg«, mener Henrik Lund Jensen.
Motionister i massevis løber for gode formål






























