Her er løbeskoene der får skadede motionsløbere i gang igen

SVÆVEFASEN. Hver 14. dag mødes 'fladfodsløberne' i en park på Frederiksberg for at blive mindet om, hvordan man skal løbe let, svævende og hurtigt komme videre til næste skridt. For mange er målet maraton i København, andre er fuldt tilfredse bare med at kunne løbe ubesværet igen efter skader.
SVÆVEFASEN. Hver 14. dag mødes 'fladfodsløberne' i en park på Frederiksberg for at blive mindet om, hvordan man skal løbe let, svævende og hurtigt komme videre til næste skridt. For mange er målet maraton i København, andre er fuldt tilfredse bare med at kunne løbe ubesværet igen efter skader.
Lyt til artiklen

Forfodsløb, barfodsløb, pose running, natural running, chi eller neutralt løb. Kær løbestil har mange navne. Og Claus Rasmussen, som kalder sig Posemand, fordi han indledte sin karriere med ’pose running’ er fuldkommen ligeglad. For ham handler det om at lære sine 30 maratonelever at løbe uden at ødelægge sig selv. »I bund og grund handler det om at flytte en klump kød mest effektivt med mindst mulig belastning på kadaveret frem for at missionere for en eller anden stil«, siger Claus Rasmussen, der ud over løbefirmaet posemand.dk også arbejder som programmør.

LÆS OGSÅ Ny løbebog: Sådan sætter du dine fødder fri

Denne frostklare aften i Lindevangsparken på Frederiksberg kommer de 30 kursister i to hold for at få en time med øvelser og tjek. For eksempel skal de på hvert fjerde skridt trække hælen hurtigt op mod numsen, sådan at de får sat fart i afviklingen af skridtet.

På skift skal de løbe forbi Claus Rasmussen, så han kan se, om de nu også har smæk nok på opbevægelsen, og om de samtidig husker at holde kroppen rank.

»Jeg kalder det min fårehyrdefunktion. Jeg skal holde øje med, at de ikke falder tilbage til gamle uvaner, og at de hele tiden bliver bedre«.

Ultraløb med 40 km træning
Når Claus Rasmussen går i gang med en ny løber på et kursus, står den på flade sko, landing på flad fod, videoanalyse og øvelser, hvor man lærer at trække hælen hurtigt op og afvikle sit skridt hurtigt.

»Det betyder, at folk, der ellers har været løbeskadet og har fået lavet indlæg og fået nye sko i butikken ved løbebåndstesten, kan komme til at bevæge sig mere skånsomt, så de kan løbe igen. Og da det er meget mere energiøkonomisk, behøver man heller ikke træne så meget. Løb er jo bare slid på kroppen«, siger 38-årige Claus Rasmussen.

Løbetræning kan gøre dig mindre træt på skiløjperne Sidste år gennemførte han Danmarks hårdeste ultraløb, Salomon Hammer Trail-løbet på Bornholm, hvor han løb 100 engelske mil, ca. 160 km, og blev nummer fire. Han trænede gennemsnitligt 40 km om ugen. »Jeg startede af nød. Ligesom andre løbere gik jeg i stykker, da jeg begyndte at løbe langt«, fortæller Claus Rasmussen, der blev supermotionist for 10 år siden, da han og to andre kammerater lavede et »klassisk fuldemandsvæddemål« om, hvorvidt de kunne gennemføre en jernmandstriatlon. Det kunne de. Men Claus Rasmussen endte desværre også med en lang række løbeskader. Farvel til hælene »Jeg tog den ene løbetest efter den anden. Skoene blev bare højere og højere. Jeg købte nye konventionelle sko. Jeg fik lavet indlæg. Men jeg fik bare flere og flere problemer. Knæ, skinnebensbetændelse, springerknæ«, fortæller Claus Rasmussen. I desperation gik han på nettet og opsøgte ’pose running’ og Nicholas Romanov, som havde defineret en stil, hvor forreste ben aldrig kommer særlig langt frem. Benet lander nærmest under hoften på flad fod, sådan at man ikke får den ekstreme position, som hæl-landeren har. Her tager løberen et langt skridt og knalder hælen i asfalten langt fra kroppen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her