120 trænere fra forsvaret har lige været på kursus i TRX-træning. 200 fitness dk instruktører kan ikke følge med efterspørgslen i de over 40 centre i Danmark. Og i Aarhus og København har den nye amerikanske træningsform, der giver styrke, stabillitet og core, fået deres eget center.
Se, hvordan TRX-træning fungerer, når fysioterapeut Camilla Bækholm viser, hvordan man ved at flytte sig et lille skridt på gulvet kan gøre en TRX-øvelse sværere eller lettere. Sådan at kroppen hele tiden bliver maksimalt udfordret. På den måde lærer kroppen at bevæge sig godt og stabilt, inden man øger belastningen.


























