Ferietiden giver nogle muligheder for at gøre noget ekstra for kroppen. Jeppe Skovgaard, der underviser i yoga og parkour, opfordrer til, at man prøver noget nyt og rebooter sin forståelse af motion og træning.
»På ferien har du tid, og der er mange muligheder for at træne. Ved vandet, i sandet. Find en gren at hænge i. Kravl på græsplænen. Du har det hele lige ved hånden«, siger Jeppe Skovgaard.




























