Planerne om at bygge på et uberørt stykke naturgrund i Ørestad har udløst en ekstremt indædt debat på sociale medier.
Her er et veritabelt bråvallaslag i gang mellem kritikere af byggeplanerne og blandt andre socialdemokraternes Jakob Hougaard, der ikke lægger skjul på sit syn på de mennesker, som ønsker at bevare naturområdet og foreslår byggeriet flyttet.
Som da en debattør beder lokalpolitikeren i det mindste tage forsøgene på at finde en anden løsning alvorligt.
»Hvis du ikke mener, at du vil eller kan finde en løsning - i det mindste forsøge, så sidder du det forkerte sted«, skriver vedkommende.
Svarene fra socialdemokraten får debattøren til at erklære sig skuffet over partiet og borgerrepræsentanten.
Og svaret fra den folkevalgte er ganske kontant:
Andre gør i debatten på Facebook Hougaard opmærksom på, at der angiveligt er truede dyr og planter fra den såkaldte rødliste på arealet, der er en 5.000-7.000 år gammel, uberørt strandeng.
Det er der råd for, finder Hougaard:
Han betegner modstanden fra politikerkolleger i SF og de radikale som »et sammenrend af populister«.
Kolleger tager afstand fra hård tone
Den tone undrer borgerrepræsentanterne fra de to partier, som er fortalere for at forsøge at finde en alternativ løsning, der redder den flere tusind år gamle naturgrund.
En af dem er den radikale gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Tommy Petersen.
»Den barske tone og modstand, de lægger for dagen over for os, der forsøger at finde løsninger, kommer helt bag på mig. Jeg er målløs over Socialdemokratiets indædte modstand mod at frede den 5.000 år gamle strandeng. Jeg ved ikke, hvorfor dét at få bygget boliger på netop det her område er blevet så stor en værdikamp for Socialdemokratiet«.
»Jeg kan ikke se det som andet, end de har lagt politikerkasketten fra sig og er blevet embedsmænd, forstået på den måde, at de ikke ser visionerne, men kun holder fast i 20 år gamle aftaler om Ørestaden, i regler og reglementer - i stedet for at kigge på, at byudvikling er et levende projekt, man hele tiden skal holde øje med og justere på, fordi man som politiker har et ansvar for, at der er rette balance og at byen udvikler sig i retning, som er god for borgerne«.
Er du populist?
»Nej. Det med at redde området kommer direkte fra hjertet og ud fra en vurdering af, om balancen mellem cement og det grønne er i orden eller ikke i orden«, siger Tommy Petersen.
Bidrager den tone fra en politiker til at skræmme folk væk fra debatterne?
»Jeg tror bestemt, at når politikere bliver meget stålsatte på ikke at ændre mening eller på at lytte til borgernes input, så bliver man som borger skuffet og synes, det ikke nytter at blande sig«.
»Benzin på politikerledens bål«
Samme undren over den barske tone fra en folkevalgt har SF's borgerrepræsentant Sisse Marie Welling.
»Jeg er med på, at det er vigtigst for Socialdemokratiet at få bygget boliger. Det er et reelt synspunkt. Men det her er ikke en værdig debattone«, finder hun og understreger, at hendes kritik af Amager Fælled Kvarteret handler om det at bygge på det enestående grundstykke og ikke om problemet med at skaffe nye boliger.
Men er I populister?
»Det mener jeg nu ikke, at vi er. Det her skal nok ses som et udtryk for, at socialdemokraterne er meget presset af borgerne - med god grund. Jeg håber, at de kommer på bedre tanker. Og at de respekterer, at andre har en anden holdning, end de selv har. Det er lidt et udtryk for magtarrogance, at man ikke vil undersøge alternative muligheder, og at man kalder andre populister i stedet for at forholde sig til deres forslag«.
»Det her er at hælde benzin på politikerledens bål. Det må handle om at lytte til hinanden og prøve at forstå hinanden«, siger hun om den karske debat om byggeplanerne.
Borgerrepræsentant: Der er mange følelser i debatten
Jakob Hougaard erkender, at det kan opfattes som en barsk tone.
»Men jeg synes, at der er noget substans i det«, sige han.
»Det med populisterne: Det er jeg ikke ene om at mene. Vi har ikke fået præsenteret nogen som helst realistiske bud på, hvor man skal finde de her store beløb, alternativerne koster. Jeg ser det her som et forsøg på at markere sig før valget i forhold til nogle af de borgergrupper, uden at man kan levere noget som helst svar«, mener han.
»Når man ved det, er man i mine øjne temmelig populistisk«.
Har du ikke også over for ikke-politikere en hård tone i facebookdebatten?
»Jeg synes, at jeg har udtrykt mig respektfuldt – og også lidt sarkastisk i nogle af indlæggene. For eksempel til ham, jeg svarer, at så kan han stemme på en af populisterne. Det kan man jo gøre. Men jeg skriver så også, at jeg tror, han bliver skuffet over at gøre det«.
Men så kommer du med tudefjæs-ikonerne?
»Nej, det er grådikoner. Det er ren gråd. I mine øjne betyder det bare, at: Ja, jeg beklager rigtigt meget, at vi har en vælger, der ikke vil stemme på socialdemokraterne mere. Det kan man udtrykke i de her meget fine emojis«.
Det kan vel opfattes som en meget hård tone?
»Der er følelser på den høje nagle, det erkender jeg. Der er også indlæg, hvor jeg bliver kaldt alle mulige ting. Det går jeg ikke ind og kommenterer direkte på. Men jeg vil gerne have mulighed for at markere, hvor jeg og Socialdemokratiet står og markere, at vi gerne vil bygge og færdiggøre Ørestad«.
»Det er klart, at det er hårdt at kalde nogen for populister. Jeg har også været inde at præcisere, at det ikke er de amagerkanere, der er for fælleden, jeg kalder populister. Det er en vigtig pointe. Det er de politiske partier, der har indgået en aftale og nu et år før kommunalvalget løber så hurtigt som en hest kan rende fra de aftaler, selv om det har betydelige, økonomiske konsekvenser for By og Havns økonomi«.
