Hvis der skal bygges boliger på den byggegrund på Bispebjerg i København, som omkranses af Lygten, Tagensvej og Mimersparken, og som i dag er delvist ubebygget, så skal 25 procent af de nye boliger være almene.
Det mener Enhedslistens teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, som kalder det en nødvendighed at stille krav om almene boliger, når der er mulighed for det i forbindelse med udarbejdelsen af nye lokalplaner.




























