Flere parkeringspladser. Mere personale på plejehjemmene. Større bevillinger til udsatte boligområder og almene boliger, så byen ikke knækker. Og tre nye store skoler de kommende år.
Ønskerne er mange ved forhandlingsbordet, når Borgerrepræsentationens partier fredag går i gang med at drøfte næste års budget for Københavns Kommune.




























