Prisen for at tage et menneskeliv landede på 5.000 kroner, da Retten på Frederiksberg fældede døm efter en dødsulykke, der gik ud over en cyklist.

Lastbilchauffør får bøde for at slå cyklist ihjel under et højresving

Det var denne vejindretning, lastbilchaufføren skulle manøvrere i, da det gik galt og en ung kvinde blev kørt ihjel. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Det var denne vejindretning, lastbilchaufføren skulle manøvrere i, da det gik galt og en ung kvinde blev kørt ihjel. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

5.000 kroner. Det bliver den pris, en 51-årig lastbilchauffør skal betale for at have kørt en cyklist ihjel 31. august sidste år.

Ifølge Ekstra Bladet har han samtidig fået en betinget frakendelse af sit kørekort, gældende i tre år.

Dommen - der følger gældende retspraksis for straffene ved at slå andre ihjel i trafikken - er faldet ved Retten på Frederiksberg, hvor chaufføren erkendte sig skyldig i uagtsomt manddrab og manglende agtpågivenhed under sin køretur i København. Det gik galt, da han kom kørende ad Hulgårdsvej og skulle svinge ind på Borups Allé.

Hegn adskilte trafikanter

Der var vejarbejde på stedet, blandt andet med et hoftehøjt hegn, der skilte motortrafikanter fra cyklende frem til krydset.

»Vi ved ikke, om vejarbejdet har haft nogen indflydelse på ulykken«, siger anklager Stephanie Dahl-Jensen til avisen.

Da lastbilchaufføren skulle dreje, skulle det ske fra ligeud-banen - og så gik det galt, og det 28-årige offer blev slået ihjel.

Trods de mange spejle og et ekstra cyklistkamera i lastvognen blev hun kørt over.

DTU-studerende gør lastbil 'gennemsigtig': Nye 'røntgenbriller' skal hindre højresvingsulykker

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her