Når vi spørger vores medlemmer, hvad de ser som det største problem, så er det parkeringsforholdene. Det er dem, der har tunge løft og et værksted bag i bilen, der rammes«.
Christoffer Susé er direktør for Håndværkerforeningen København. Dermed repræsenterer han de fag, hvis mestre og medarbejdere er dybt afhængige af at kunne stille deres biler med værktøjer, tungt grej og materialer tæt på de pladser, hvor de arbejder.




























