I aften tager de københavnske byrødder for alvor fat på armlægningen om næste års budget, og det sker med en kontant løfte fra børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S).
Han garanterer, at der ikke bliver sparet på normeringerne i de københavnske vuggestuer og børnehaver og håber dermed at berolige de forældre og faglige organisationer, der har indkaldt til demonstration i næste uge af frygt for besparelser på børneområdet.




























