Aktivister fra miljøbevægelsen Extinction Rebellion lænkede sig fredag morgen til hegnet ved Amager Fælled, hvor der gøres klar til at bygge boligblokke på et areal, der tidligere har været fredet.
Nøglerne til låsene har de sendt til miljøminister Lea Wermelin (S) og partifællen Jonas Bjørn Jensen, der er bestyrelsesmedlem i By og Havn - udpeget af Københavns Borgerrepræsentation. De to opfordres i brevet med nøglerne til at sætte aktivisterne og naturen fri.




























