Danmarks Naturfredningsforening gør nu alvor af truslen om at klage til Planklagenævnet over byggeriet på Amager Fælled.
Ifølge foreningen er klagen så alvorlig, at den bør have opsættende virkning på byggeriet. I så fald vil det betyde, at bygherrerne slet ikke kan gå i gang med byggeriet, der foreløbig er i en indledende fase, hvor hegnet rundt om byggepladsen er sat op. Hvorvidt klagen skal have opsættende virkning, er dog op til klagenævnet at vurdere.




























