Hvorfor rejse til de varme lande, når man kan blive i byerne?
På en god sommerdag kan temperaturen i det centrale København ligge 5-8 grader højere end uden for byen. Er der hedebølge, kan forskellen blive voldsommere. Så kan termometeret i hovedstaden vise op over 10-12 grader mere, end det ville gøre uden for byskiltet.
Fænomenet kaldes varmeøer. Byen bliver sin egen ovn. Med sine huse, mørke gader og tætte ejendomme holder den solidt på varmen. Dens høje huse står i vejen for svalende briser og luften – fyldt som den er med forureningspartikler og støv – er med til at ’hindre’ varmens flugt.
Den forjættende sommervarme er og bliver et problem, især hvis Danmark på grund af klimaforandringerne kommer til at ende med generelle temperaturstigninger på over 3,5 grader – om vinteren endda over 6 grader.
Københavns udvikling er ikke fremtidssikret
Når det sker, kommer den måde, vores byer ser ud på, til at blive afgørende. Og her har København i de seneste årtiers byggeboom udviklet sig i den helt forkerte retning. Der er bygget højt. Det er med til at holde på varmen. Der bygges med sorte tage. Det hjælper heller ikke ligefrem til at holde høje temperaturer i ave. Og husene får i nogle af de nye bydele lov at stå meget tæt. Det er med til at hindre, at varmen kan blæse væk.
Oven i det er byen ved at bygge en kunstig halvø, Lynetteholm, der ifølge en klimaforsker kan ende med at forværre den varmeø-effekt, det kan blive afgørende at få imødegået.
Alt i alt kan København stå med et betydeligt problem om en generations tid eller tre.
Forskere har advaret om, at byernes varmeøer kan ophæve den indsats, der gøres for at imødegå følgerne af klimaforandringerne. Derfor kan det være afgørende at gøre alt for at hindre, at bykernernes temperaturer får mulighed for at stikke af, konstaterer de.
Lynetteholm kan måske forværre varmeøerne i byen
En af dem, der ser en risiko for den danske hovedstad, er klimaforsker og ph.d. Martin Olesen fra Danmarks Meteorologiske Institut.
»Allerede i dag stresser de 10 graders forskel på by og land ret meget inde i byerne. Man er i grænselandet af, hvad der er behageligt. Og så lægger man 4 grader oveni«, siger han.
I en række af de nye københavnske bydele som det indre Nordhavn, Enghave Brygge og Carlsberg Byen bygges netop tæt og højt. Grønt er der ikke meget af. Samtidig er sort den dominerende – og varmesugende – farve på tagene.
»Det tyder på, at man ikke helt er på forkant med den udfordring«, vurderer Olesen.
Jeg savner en diskussion af, hvor mange mennesker der skal bo i KøbenhavnHan er ængstelig for følgerne af den kunstige ø, der skal bygges i Københavns Havn.
»Det er ikke sikkert, at Lynetteholm i sig selv kommer til at blive en varmeø. Men den lægger sig uden på en eksisterende varmeø. Den ændrer det, der i dag er en vandoverflade, hvor der hele tiden sker en fordampning, der suger varmen ud af luften, og konverterer det til land og bygninger. Man erstatter et optag af varme med noget, der skaber varme«, forudser han.
Svære beregninger af følgerne
En omstændighed, der kan være med til at holde temperaturerne på et niveau, der er til at holde ud, er vinden. En brise kan mindske hedebølgernes negative påvirkning for byboernes velvære.
Den kan imidlertid også blive påvirket af Lynetteholm, når der kommer til at ligge et landområde med højere bebyggelse, hvor vinden i dag ikke blokeres.
»Der, hvor der i dag kommer kold luft ind, kommer der ikke noget fra Lynetteholm. Det gør det ikke koldere at bygge Lynetteholm«, siger DMI’s klimaekspert.
Hvor store temperaturstigninger, Lynetteholm i givet fald kan give, er ikke til at sige. Meteorologisk Institut har ikke mulighed for at komme med beregninger af følgerne.
»Vi har ikke et setup, der kan håndtere det. Jeg tør godt sætte det fortegn, at det bliver varmere i byen af at etablere den, men hvor meget tør jeg ikke sige«, siger Martin Olesen.
Risikoen for en varmeø-effekt berøres perifert i Trafikstyrelsens sammenfattende redegørelse for etableringen af øen, hvor der om følgerne for vandtemperaturerne skrives, at der ikke bliver tale om, at vandet ved Lynetteholm generelt bliver varmere som følge af projektet.
Lynetteholm kan selv risikere at blive en varmeø
Marina Bergen Jensen er professor i konstruktion af bylandskaber ved Københavns Universitet. Hun er personligt ikke sikker på, at Lynetteholm får den store negative effekt på klimaet i Indre By eller brokvarterernes varmeøer.
»Jeg tror, at det vil være marginalt, selv om den nye bydel kommer til at give mere læ og derfor ikke gør situationen bedre«, siger hun og tilføjer:
»Lynetteholm kan blive en bydel, der i sig selv kan få problemer på grund af læ, så det bliver en ny lokal varmeø. Der kan blive varmt, hvis man ikke får tænkt det grønne ind«.
Efter varmerekorder på stribe i 2019: Europa vil få flere uforudsigelige hedebølgerHun ser som Martin Olesen et behov for modeller, der kan bruges til at forudskikke følgerne på meget lokalt niveau. Der arbejdes på at få dem udviklet:
»Der er stor interesse for at tilpasse klimamodellerne til at se på mikroeffekter, så man kan forudse dem på for eksempel et torv og lave byplanlægning med de modeller«.
Den høje og tætte by holder på varmen
De to forskere er til gengæld enige om, at de seneste års voldsomme vækst i hovedstaden er sket uden den tilstrækkelige forudseenhed i forhold til at imødegå følgerne af temperaturstigningerne.
Passagerer flygter fra tog og bus som aldrig førPolitikerne har de seneste år haft en forkærlighed for at få bygget højhusområder i København. De byggerier kan imidlertid også påvirke lokalklimaet i uheldig retning.
»Man kan placere dem klogt og mindre klogt i forbindelse med varmeøer. Man kan få en canyon-effekt, hvor varmen ikke kan komme ud, og hvor husene står og udstråler varme om aftenen og natten. Det giver en negativ effekt. Der står en masse bygninger med høj varmekapacitet, som kan suge varmen og afgive den, når solen er væk. Det, at de er der, er en varmekilde, særligt om vinteren«, siger Martin Olesen.
Nye ejendomme får mørke tage trods klimaadvarsler
Ifølge Marina Bergen Jensen bør der også i langt højere grad stilles krav til ejendommenes tage. De bør enten være lyse eller også skal der være grønne tage med beplantning:
»Lyse tage reflekterer indstrålingen. Grønne tage kan noget af det samme, men det kræver, at de har adgang til vand. Der er et lavt albedotal i et tyndt sedumtag. Et hvidt tag er tættere på 1«, siger hun om de tal, der beskriver en overflades tilbagekastning af det lys, der rammer den.
De grønne tage skal laves ordentligt. Det er ikke nok med et tyndt grønt tag, der går i stå, når der mangler vand: »Fordampningen kræver vand. De grønne tage er nødt til at være tykkere eller blive vandet eller have adgang til et vandmagasin. Der skal være aktiv fotosyntese, hvis de skal køle. Ellers batter de ikke meget. De bliver også selv varme. Det er ligesom en vissen græsplæne. Den gør ingen forskel, så det skal laves rigtigt«.
Efterlyser klimaforbedringer i bygningskravene
At skabe tagflader, der er forberedt på fremtidens klima, er ikke noget, der stilles krav til i København, selv om byen bryster sig af at være medlem af C40-netværket, der har samlet storbyer verden over til kampen mod klimakrisen.
»Det kræver, at tagene kommer ind i planlægningen, og at der kommer retningslinjer for det. Man burde få robusthed og fremtidssikring ind. Det er lidt snæversynet, at det ikke er kommet«, siger Marina Bergen Jensen.
Spørgsmålet er, hvordan København i sidste ende rammes af de globale temperaturstigninger og af følgerne af de klimabeslutninger, der træffes i disse år, når der bygges i højden og ud i havnen.
»Længere nordpå skal de ikke være så bange for varmen, men syd for os skal man tage det ekstra alvorligt. Det kommer an på, hvor man ligger i verden. Jeg kan ikke vurdere, hvor sårbar byen er. Vi kan måske klare 35 grader over nogle dage i København. Men lægger vi 4 grader oveni, kan det blive et problem. Det forstærker i den grad problemet, hvis hedebølger oven i købet ender med at blive liggende længere over et område i fremtidens klima«, fastslår Martin Olesen.
Grønne områder kan blive afgørende
Et middel mod det kan være de grønne områder, der er med til at holde de højere temperaturer i ave. Dem kommer der imidlertid ikke mange af i de nye bydele. Det kan godt bekymre klimaforskeren fra DMI:
»Når vi ved, at der skal store grønne områder til, synes jeg ikke, at vi gør nok, når vi bygger nyt«.
De grønne områder i København bliver mindre: Nu skændes politikere om, hvis skyld det erMarina Bergen Jensen er enig:
»Det, der er brug for, er en plan for en grøn infrastruktur, så byen bliver robust over for klimaekstremer i alle retninger – hedebølger, storme, tørke og skybrud«.
Hun fremhæver den tyske by Stuttgart, der har forsøgt at imødegå nogle af fremtidens klimaproblemer ved at sikre, at der er ’klimakorridorer’ ind mod bymidten. Det er grønne kiler, der blandt andet skal sikre, at vind kan få lov at blæse frisk luft ind i byen. Resultatet er, at over 39 procent af dens areal i dag er underlagt naturbeskyttelsesregler, så bysbørnene kan holde hovederne kolde i fremtiden.
Klimaforandringerne kommer. Flyt dog byerneAndre byer prøver også at forberede sig. Et studie fra Manchester viser, at øger man andelen af grønne områder med 10 procent, så kan det det være med til at udligne de forventede temperaturstigninger indtil 2080 – den fremtid, der også i København står til at blive varmere. Meget varmere.
fortsæt med at læse
