En 17-årig dreng mistede livet, da han på Sjællandsbroen blev ramt af en lastbil. De pårørende er underrettet.

17-årig cyklist dræbt i ulykke med lastbil i København

Lyt til artiklen

En 17-årig dreng mistede tirsdag eftermiddag livet i en trafikulykke på Sjællandsbroen i København.

Drengen kom kørende på cykel i retning mod Amager, da han blev ramt af en lastbil.

»Han mister herredømmet over cyklen og svinger ud foran lastbilen med anhænger«, siger vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi.

Føreren af lastbilen kom ikke fysisk til skade, men var chokeret efter ulykken.

De pårørende til den 17-årige er blevet underrettet.

Ulykken betød også, at Sydhavnsgade i en periode var spærret for trafik fra Scandiagade i retning mod Amager, skriver TV2 Lorry.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her