Under højbanen ved Nørrebro Station har en hjemløs placeret en boksmadras og sine få ejendele som dækning for efterårets blæst og regn. Omkring madrassen ligger dynger af skrald, visne blade og et par giftkasser til bekæmpelse af rotter.

Når busserne i faste intervaller blinker ind til kantstenen, letter duerne i flok fra madrester i skraldet, mens grupper af passagerer haster ind på stationen eller videre ud i byen. Rulletrappen op til jernbanesporet har længe været ude af drift og er ligesom resten af bygningen blevet overmalet med graffiti.