Det vigtigste våben i kampen mod arbejdsløshed for danskere under 30 år er bøger. Den bedste vej til at bekæmpe den stigende ledighed er mere uddannelse, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).
»Først og fremmest skal vi som samfund have italesat, at uddannelse er den bedste investering, man kan gøre i sit eget liv. Der er ikke nogen vej udenom at satse på uddannelse«, siger Mette Frederiksen til Ritzau.




























