Visse syge vil fremover give arbejdsgiverne mere hovedpine end hidtil. Det skriver Avisen.dk.
Den reform af sygedagpengesystemet, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fik forhandlet hjem inden jul, indebærer nemlig, at det bliver op til 7.000 kroner dyrere om måneden for en arbejdsgiver at fastholde en medarbejder, der har været syg i over fem måneder.




























