Det er klassikerne, der klarer sig bedst i den nye ledighedsstatistik for nyudklækkede kandidater, der netop er offentliggjort af paraplyorganisationen Akademikerne.
Læger og ingeniører står stærkest på det akademiske arbejdsmarked, hvor det økonomiske opsving fra krisen stadig lader vente på sig. Det er tilsyneladende kun de erhvervsrettede uddannelser, der kan henvende sig til for eksempel bygge-anlægs-branchen, der kan få flere i job, og det betyder, at flere uddannelser stadig har enormt store ledighedstal.




























