Da Christian Winther, dengang ung teologistuderende, i 1820 skrev lejlighedssangen med det berømte omkvæd »Herrer vi ere i åndernes rige, vi er den stamme som evigt bestå«, var antallet af studerende i Danmark begrænset.
De kunne vel være i et klasseværelse, og fåtalligheden gav agt og magt. Det var ekstremt betydningsfuldt at være blandt de få udvalgte, der befattede sig med kunst og kultur og den gryende videnskab.




























