Når der fyres i staten, er det hver anden gang én over 50 år, der bliver bedt om at forlade jobbet. Og det er ikke det billede, man ser hos private arbejdsgivere. Det siger Lars Qvistgaard, formand for Djøfs Overenskomstforening for Offentlige Ansatte..
»Tallene bekræfter desværre det, som vi har sagt gennem nogen tid. Vi synes, det er meget bekymrende, og det hænger heller ikke sammen med det, statsministeren sagde i sin nytårstale: at der er behov for de ældre, og at der skal skabes plads til dem på arbejdsmarkedet, siger han.




























