Er det i orden at bortvise en medarbejder, der har hældt øl i håret på en kollega og på anden vis opført sig upassende til en privat fest? Nej, slår retten i Aalborg fast i en ny dom. Det skriver Fagbladet FOA .
Retten har afgjort, at en afskedigelse af den ansatte heller ikke var i orden. En advarsel havde været nok, mener retten. Derfor skal institutionen betale 254.000 kroner i erstatning for løn og godtgørelse for usaglig opsigelse til sosu-assistenten, der i 2013 arbejdede som nattevagt på en selvejende institution i Nordjylland.




























