Anthony Whiteford, der har kørt taxa i London siden 1989, er ikke i tvivl, når han skal vurdere fremtiden for sit erhverv: »Vi er færdige«, siger han.
Byens ikoniske ’black cabs’, der dog ikke nødvendigvis er sorte, er under hårdt pres fra nye apps og nettjenester, hvor man kan hyre private bilejere til kørsel, især den omstridte Uber, og får til september endnu en konkurrent med lanceringen af Tube, hvor det i weekender er muligt at bestille en vogn døgnet rundt.




























