Opbakningen til dagpengesystemet og den fleksible danske arbejdsmarkedsmodel bliver truet, når dagpengene dækker en stadig mindre grad af lønnen.
Advarslen kommer fra fra HK’s formand, Kim Simonsen, efter at et notat fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet (Faos) viser et årelangt fald i den såkaldte kompensationsgrad for dagpenge og kontanthjælp under et.
»Hvis security-delen på denne måde forsvinder fra den flexicurity, Danmark er så berømt for, hvor man skifter job ofte og er meget fleksibel, så risikerer vi, at der bliver et fastlåst arbejdsmarked, fordi folk ikke skifter til det næste job«, siger han.
Danmark er dumpet til en 10. plads
Når det gælder kompensationsgraden, er Danmark faldet fra en 1. til en 10. plads blandt EU’s 15 gamle lande. Faldet skyldes blandt andet, at brede folketingsflertal siden 1990’erne har reguleret de sociale ydelser med en mindre procentdel end lønudviklingen.
LÆS ARTIKLEN
Dækningen af danske ydelser rasler ned ad EU's ranglisteMens placeringen for dagpenge- og kontanthjælpsfamilier er faldet markant, ligger Danmark fortsat næsthøjest på ranglisten for dem, der både har adgang til kontanthjælp, boligstøtte og andre sociale ydelser. Her er kompensationsgraden dog også faldet fra 80 til 67 procent.
Ikke overraskende oplever lavtlønnede en større grad af løndækning fra ydelserne end mellemindkomsterne og de højere indkomster. På EU-niveau ligger de danske lavtlønnede højt med en kompensationsgrad på 88 procent af gennemsnitslønnen, svarende til en placering som nummer 2 i EU-15.
Hos HK, der har finansieret undersøgelsen, frygter Kim Simonsen, at den gradvise udhuling af kompensationsgraden vil få de tungere indkomster til at droppe a-kassemedlemskabet.
»Det går måske nogenlunde godt for de lavtlønnede med en månedsløn på omkring 20.000 kroner, men sidder du med en middelløn eller en høj løn, er der langt ned til dagpengene. Risikoen er, at de grupper slet ikke melder sig ind. Det truer solidariteten i forsikringsordningen, og det betyder en skævhed på arbejdsmarkedet og i samfundet«, siger Kim Simonsen, der repræsenterer både lavtlønnede butiksansatte og højere lønnede laboranter.
Som supplement til dagpengene forhandler HK i dag kollektive lønforsikringer for sine medlemmer, men det er mere af nød end af lyst, lader HK-formanden forstå. Helst så forbundet, at løsningen blev fundet i dagpengesystemet.
»Men det har der ikke været politisk vilje til de sidste mange år. Derfor har vi måttet gøre det selv for nogle af grupperne. Var der en politisk vilje til at lade dækningsgraden blive højere, ville behovet for disse forsikringer være væk«.
LÆS ARTIKLEN
200.000 danskere køber forsikring mod ledighed - og mange flere er på vejHK’s bekymringer deles af SF-formand Pia Olsen Dyhr.
»Vi praler i Danmark af, at det er nemt at hyre og fyre, og at vi til gengæld har et socialt sikkerhedsnet. Det er både til fordel for arbejdsgiver og arbejdstager, men dette viser med al tydelighed, at systemet virkelig er truet«, siger SF-formanden.
Hun kræver på linje med Enhedslisten og Dansk Folkeparti flere penge til dagpengesystemet, når forhandlingerne om en ny dagpengereform går i gang til efteråret, hvor Dagpengekommissionen kommer med sin længe ventede rapport:
»Det er en forudsætning, at der findes flere penge til dagpengesystemet, hvis vi skal gøre det bedre for lønmodtagere i Danmark. Det gælder, hvis vi skal forbedre genoptjeningskravet, men i den grad også hvis vi skal forbedre kompensationsgraden«.
SF og DF har stemt for mindre regulering af satserne
I er jo selv et af partierne bag f.eks. satspuljen, der har stået bag den mindre regulering af ydelserne. Bærer I ikke en del af ansvaret for, at dækningen er faldet?
»Det synes jeg ikke, at vi gør, for vi har flere gange foreslået, at de sociale projekter i satspuljen skulle på finansloven i stedet og ikke finansieres på den måde, det sker. Men det er rigtigt, at vi er en del af forliget, fordi det er nogle vigtige penge, der skal deles ud til de svageste grupper«.
Samme svar lyder fra Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, der i lighed med SF har tilsluttet sig forliget, men siden erklæret sig tilhænger af at stoppe med at finansiere satspuljens sociale projekter via mindre reguleringer af dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. Der skal flere penge til, hvis kompensationsgraden skal hæves, siger han, »men hvis Dagpengekommissionen er økonomisk bundet på hænder og fødder, så bliver det meget svært at løse opgaven«.
S: Der er positive effekter
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) forventer, at kompensationsgraden bliver en del af efterårets dagpengeforhandlinger:
»Selvfølgelig betyder kompensationsgraden noget i forhold til, hvor attraktivt det er for folk at forsikre sig. Vi vil gerne have, at folk forsikrer sig«.
Nogle vil hævde, at denne regering med skatteaftalens mindre regulering af ydelserne har accelereret udhulingen?
»Men det har så til gengæld haft rigtig mange andre positive effekter, kan jeg se som beskæftigelsesminister. Jeg kan jo se, at beskæftigelsen stiger«.
Så du siger, at dette er en pris, I har været nødt til at betale?
»Nej, men det er da rigtigt, at det nu bedre kan betale sig at arbejde«, siger beskæftigelsesministeren.
V: Vi har et fælles ansvar
Hos Venstre vil arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen også først komme med bud på en løsning i forhold til den faldende kompensationsgrad efter Dagpengekommissionens rapport. Men kompensationsgraden er væsentlig at få med, siger han:
»Det er vigtigt, ligesom det er vigtigt, at mennesker har et incitament til at tage et job af kortere varighed og stadigvæk være en del af dagpengesystemet«.
Både satspuljen og den skattereform, I indgik med den daværende S-R-SF-regering, betyder vel, at I hen over midten bærer et ansvar for, at det er blevet mindre attraktivt at være med i dagpengesystemet?
»Vi har et fælles ansvar for at sikre, at vi får lavet et bedre dagpengesystem, og det vil vi gerne tage initiativ til efter folketingsvalget«, siger Hans Andersen.
Rettelse: En tidligere udgave af artiklen fokuserede udelukkende på dagpengenes dækningsgrad. Det var en fejl, da tallene, der stammer fra OECD, ikke kun dækker over den kompensation, dagpengene udgør - også kontanthjælp er indregnet. Ydelser til kontanthjælpsmodtagere, der er berettiget til boligstøtte og ekstra ydelser, indgår dog ikke i beregningerne. Forskerne på Faos beklager at have leveret forkerte data, men fastholder, at udviklingen er som beskrevet. Da det naturligvis til enhver tid er redaktionens ansvar, at oplysninger i artikler er korrekte, beklager vi den forkerte fremstilling.
fortsæt med at læse
