Landets virksomheder skal fortsat have mulighed for at gøre sig fortjent til en grøn krone-smiley, som indikerer godt arbejdsmiljø.
»Der skal strammes op i ordningen, men de virksomheder, der lader sig certificere, er dem, der er mest optaget af at skabe et godt arbejdsmiljø. Det har vi en interesse i som samfund«, sagde beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i et 2 timer langt samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg om Arbejdstilsynets indsats på vindmøllefabrikken Siemens Wind Power.




























