Bondo var positiv forud for ny armlægning om lærernes arbejdstid


    Formand for Danmarks Lærerforening og formand for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Anders Bondo Christensen ser fremskridt i forhandlingerne. Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Formand for Danmarks Lærerforening og formand for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Anders Bondo Christensen ser fremskridt i forhandlingerne. Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Topforhandlerne ser positive signaler i forhold til lærernes arbejdstid, som er en af knasterne i de igangværende forhandlinger om de offentlige overenskomster i Forligsinstitutionen.

»Vi bevægede os i går, og det var dejligt«, siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Forhandlingsfællesskabet på den kommunale side og for Danmarks Lærerforening på vej ind i Forligsinstitutionen torsdag.

»Det var godt, vi kom et skridt videre i går. Det skal vi bygge videre på i dag«, siger han torsdag eftermiddag på vej ind til nye forhandlinger i Forligsinstitutionen.

Ifølge Michael Ziegler, topforhandler for de kommunale arbejdsgivere, har embedsmænd i løbet af torsdag formiddag regnet på forskellige modeller.

Når topforhandlerne mødes klokken 15, så er det med forslag om arbejdstiden, sagde han tidligere torsdag til TV2.

Parterne på det kommunale og statslige område forlod Forligsinstitutionen ved midnatstid onsdag.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her