En dag i december 2013 tog en 40-årig mand et lån hos finansfirmaet L’easy på 5.000 kroner. Det år havde han blot indtægter på godt 34.000 kroner, og samtidig havde han renteudgifter på næsten 30.000 kroner og betalte afdrag på gæld på 44.000 kroner, så det nye lån skulle lukke hullet i mandens økonomi.
Det gjorde det ikke, så året efter i september fik manden endnu et lån af L’easy på lidt over 10.000 kroner, men reelt på cirka 7.000 kroner, da cirka 3.000 kroner blev brugt til indfrielse af ubetalte afdrag på 5.000-kroner-lånet.




























