Få emner kan forarge så meget som folk, der får en forlomme til de fede boliger og store friværdier i København. 99.000 følger med, når Mikkel Agersnap spidder misundelsen og uretfærdigheden.
32-årige Mikkel Agersnap har 99.000 følgere på sin Instagramkonto 'cand.merc.memes', hvor han gør tykt grin med tendenser i tiden, herunder særligt hvad det gør ved ungdommen, at en eksklusiv skare bor i forældrekøbte lejligheder på Nørrebro, mens resten hutler sig igennem i midlertidigt fremlejede værelser. Foto: Miriam Dalsgaard
Tusinder griner, hepper og liker, når 32-årige Mikkel Agersnap sætter det københavnske boligmarkeds absurditeter på spidsen via sin populære Instagram-profil ’cand.merc.memes’.
Når han for eksempel lægger et billede op af en masse mennesker foran en københavnsk boligkarré og skriver: