Byg, der mindsker fosforudslip. Gulerødder med indbygget medicin. En ny type afgrøder er på vej på de danske marker: Dem, der indeholder et ekstra gen eller flere. Og i modsætning til de første genplanter, der kun tålte netop opfinderens sprøjtegift, håber landbruget, at den nye bølge af afgrøder også være til gavn for den enkelte forbruger og for miljøet. Det vil nemlig gøre det nemmere at 'sælge' de genmodificerede afgrøder til danskerne. Landmændene er parate til at gå i gang, når stemningen omkring genplanter ændrer sig. »Når vi kommer derhen, at det ikke bare handler om landmandsfordele, men fordele for forbrugere og miljø, så har jeg en klippefast tro på, at så får vi også en væsentligtbedre forståelse«, siger Henrik Høegh, medlem af Landbrugsraadets præsidium og plantepolitisk talsmand. Tingene flasker sig Han ser tingene begynde at flaske sig omkring landmændene, blandt andet fordi loven om sameksistens mellem genmodificerede afgrøder - gmo - og det konventionelle og økologiske landbrug har klaret det juridiske, hvis der skulle ske spredning fra én mark til en anden. Og undervisningsmaterialet om, hvordan landmanden skal håndtere de gensplejsede afgrøder, er ved at blive gjort færdigt. »De unge er ved at blive klædt på til fremtiden, og en stor del af dansk landbrug er naturligvis meget interesseret i mulighederne. Vi har nogle af verdens bedst uddannede landmænd og et gennemreguleret landbrug. Dansk landbrug er klar til at dyrke gensplejsede planter, når de er godkendt og efterspurgt af vores kunder«, siger landskonsulent Christian Haldrup fra Dansk Landbrugsrådgivning - Landscentret. Og netop det gennemregulerede kan være afgørende: Der er nemlig så meget kontrol og krydstjek i Danmark, at det kan være et godt sted at dyrke gmo. Dermed kan man forsøge at minimere de fejl, som uundgåeligt vil forekomme, når landmændene skal håndtere de genmodificerede planter. Massiv skepsis Men landbruget har en svær sag foran sig. Selv om Folketinget har vedtaget en række praktiske forudsætninger, er der stadig massiv skepsis over for de genmodificerede afgrøder, blandt andet fra miljøorganisationer. Ingen ved, hvad konsekvensen af at dyrke gensplejsede afgrøder præcis vil være på længere sigt. Og jo flere gensplejsede afgrøder, man dyrker, jo sværere bliver det for forbrugeren at vælge helt gmo-frit Samtidig er der tunge økonomiske interesser forbundet. Landmændene erkender, at de ikke er blevet de rene filantroper. »Hvis der kommer nogle afgrøder, der kan hjælpe mod fedme og ernæringsproblemer, så kan det jo blive et konkurrenceproblem, hvis vi begynder at importere fødevarer. Det er jo også en af grundene til ,at vi interesserer os for det, det skal vi da ikke skjule«, siger Henrik Høegh. Men det er også på høje tid, at den danske viden om genteknologi i planter bliver udnyttet: »Danmark har været med helt fremme fra 1980'erne og frem til midten af 1990'erne. Det er vi ikke længere. Meget af denne teknik blev udviklet i Europa. Men vi kaster os ikke bare ud i det ligesom amerikanerne. Og nu løber tiden fra os«, siger Preben Bach Holm, forskningsprofessor i Danmarks JordbrugsForskning.