Myndighedernes våben mod monopoler, karteller og ulovlige prisaftaler bliver nu skærpet med en ny konkurrencelov, der allerede er sikret et flertal. Siden det sidste år blev afsløret, at mejerimonoplet Arla havde tromlet små konkurrenter ud af markedet og krævede ublu prisstigninger på mælk, har politikerne krævet at konkurrenceloven blev ændret. Man skulle kunne ramme de store virksomheder hårdt. Oppositionen krævede endda, at man skulle kunne tvangsopsplitte monopolvirksomheder. Og der skulle være omvendt bevisbyrde, så det blev op til monopolerne selv at bevise, at de ikke misbrugte deres størrelse til at tromle små konkurrenter. Bleg udgave Nu fremlægger erhvervsminister Bendt Bendtsen sit forslag til en ny konkurrencelov. Og den er kun en bleg udgave af de politiske meldinger for et år siden, da Arla tromlede det lille Hirtshals Mejeri. I sidste øjeblik er også muligheden for at bruge omvendt bevisbyrde blevet kraftigt modereret. »Der er blevet råbt meget højt om, at der skulle sættes hårdt ind. Men efter at have lyttet til industrien og Landbrugsraadet har man klippet kløerne af bjørnen«, siger Forbrugerrådets Grit Munk. Industrien protesterede I et udkast til en ny konkurrencelov, som Bendt Bendtsen sendte i høring for et par måneder siden, var der ellers tilføjet et afsnit om omvendt bevisbyrde i særlige tilfælde. Men det protesterede Dansk Industri, Landbrugsraadet og en række andre erhvervsorganisationer imod. I den version, der nu præsenteres for Folketinget, er det afsnit ændret. Dansk Industri er tilfreds. »I konkurrencesager, der oftest afgøres ved et skøn, er det uhensigtsmæssigt med en omvendt bevisbyrde. Som det var udformet, ville det skade konkurrencen snarere end gavne den«, siger underdirektør i DI Tine Roed. Skuffet forbrugerråd Forbrugerrådet er derimod meget skuffet. »Sagen er jo den, at det er helt umuligt at bevise de her aftaler. Hvis to mænd sidder og aftaler noget på bagsædet af en bil, skal man jo have siddet ved siden af med sin båndoptager tændt for at have beviserne. Vi var derfor ret glade for det oprindelige udkast, ministeren var kommet med« siger Grit Munk. På trods af at der for et lille års tid siden var flertal for en skærpelse af konkurrenceloven, der er langt mere vidtgående end den, der fremsættes nu, har Bendt Bendtsen sit flertal på plads. DF sikrer loven For Dansk Folkeparti er nu modstander af den omvendte bevisbyrde. »Der sætter vi grænsen og jeg er glad for, at det er taget væk«, siger partiets erhvervsordfører Colette Brix: Hvorfor har I ændret mening? »Det der skete var, at en masse fødevareordførere forståeligt nok blev meget forargede på baggrund af denne sag. Men vi kan ikke sætte retssikkerheden over styr på den konto. Vi kan da godt binde virksomhederne, så de ikke kan tjene nogle penge, men hvor er vi så hende«, siger hun. Bendt Bendtsen har ikke ønsket at udtale sig. Men socialdemokraternes Jan Trøjborg er skuffet over, at Dansk Industri har fået sat sit præg på udkastet. »Meget kan tyde på, at vi skal have fjernet det fingeraftryk, hvis vi skal stemme for«, siger han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.