Sygeplejerske: Thor P. er en fis i en hornlygte

Sygeplejesker Marie Oxenbøll og Merete Dahl fra intensivafdelingen har svært ved at forstå udmeldingerne fra finansministeren.
Sygeplejesker Marie Oxenbøll og Merete Dahl fra intensivafdelingen har svært ved at forstå udmeldingerne fra finansministeren.
Lyt til artiklen

Finansminister Thor Pedersen (V) aner ikke, hvad han taler om, når han siger, at det er en myte, at de offentlige ansatte ikke sakker bagud på lønnen. Det mener to sygeplejersker på Rigshospitalet i København. »Det er en fis i en hornlygte. Vi er næsten ikke steget i løn i meget lang tid. Han ved ikke, hvad han taler om«, siger Merete Dahl, der har arbejdet som sygeplejerske i 16 år. Hendes kollega på intensivafdelingen Marie Oxenbøll er enig. »Det må finansministeren jo mene, men der er jo en grund til at mange søger over i det private«, siger hun.

Hun overvejer selv at skifte over til det private eller at videreuddanne sig. Vi vil belønnes Marie Oxenbøll kunne godt ønske sig, at hun fik en pose penge, når hun gør et ekstra stykke arbejde. »Vi kan blive pålagt at arbejde på bestemte tidspunkter, i weekenden og sent, og det betyder, at man måske må sige nej til en kanotur eller en fødselsdag«, siger Merie Oxenbøll og læner sig tilbage med armene over kors. Men hun er gået ind i sygeplejerske faget med åbne øjne, og har hele tiden været klar over, at lønnen ikke er noget at råbe hurra for. Dog har hun svært ved at forstå, at der skal gå otte år, før hun kommer op på andet løntrin. »Jeg er ikke tilfreds med min løn, og jeg synes, det er underligt, at min løn først stiger efter så lang tid«, siger hun, så selv stuepalmen i hjørnet krymper sig og kommer til at hænge endnu mere med de brunplettede blade. Derudover mener sygeplejerskerne også, at de alt for ofte kommer til at lave noget arbejde, der ikke er inden for deres område. »Der er bare ikke nok penge til at gøre det interessant at være sygeplejerske. Vi ender altid med at rede røven, og så render vi rundt med senge på gangene i stedet for portørerne«, siger Marie Oxenbøll. Det er gode ting i det offentlige Det kan godt undre en, hvad 130 sygeplejersker laver på intensivafdelingen på tredje sal, når de kunne få mere i løn og færre weekendvagter i det private. Men Merete Dahl er glad for patientkontakten og synes, det er spændende og udfordrende at være på en intensivafdeling.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her