Bryghuskonflikt fortsætter trods aftale

Lyt til artiklen

Konflikten mellem Nørrebro Bryghus og to københavnske 3F-afdelinger tog en overraskende drejning, da den mandag blev behandlet i Arbejdsretten.

Undervejs tilbød Nørrebro Bryghus uden betingelser at indgå en overenskomst for det bryggeri, man har etableret i Hedehusene. Det er der, Nørrebro Bryghus producerer flaskeøl til detailhandelen, og konflikten har blandt andet forhindret leverancer af øl til COOP Danmarks butikker, som tidligere har aftaget en fjerdedel af produktionen fra bryggeriet i Hedehusene. Da forhandlingssekretær Bjarne Mortensen fra 3F’s Industrigruppe skulle afgive vidneforklaring, spurgte retsformanden, Niels Waage, direkte, om 3F kunne sige nej til sådan et tilbud.- Vi vil ikke afgøre noget, der ikke er tvist om, sagde Niels Waage, der til daglig er præsident for retten i Roskilde,skriver Nyhedsbrevet 3F. Den løsning accepterede Bjarne Mortensen og resten af LO’s delegation. Det betyder, at der bliver indgået en tiltrædelsesaftale til Industriens Overenskomst, og at de sympatikonflikter, der er rettet direkte mod bryggeriet i Hedehusene, bortfalder, skriver Nyhedsbrevet 3F. Accept fra bryghuset Til gengæld accepterede Nørrebro Bryghus, at hovedkonflikten og sympatikonflikterne mod restauranten i København kan køre videre. Og den vil efter al sandsynlighed blive udvidet med endnu én: En sympatikonflikt, der skal forhindre, at der bliver leveret øl fra bryggeriet i Hedehusene til restauranten i Ryesgade.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her