Grindsted er bedst til at få indvandrere i job

Irakeren Haitham Abuna har i fire år arbejdet på Danish Crown i Grindsted, hvor han skærer mørbrad til. Han er master i filminstruktion, men indtil videre er han tilfreds med at forsørge sig selv.   Foto: Lars Skaaning
Irakeren Haitham Abuna har i fire år arbejdet på Danish Crown i Grindsted, hvor han skærer mørbrad til. Han er master i filminstruktion, men indtil videre er han tilfreds med at forsørge sig selv. Foto: Lars Skaaning
Lyt til artiklen

Lionel Richies melankolske 80'er-hit 'Hello' klinger af, mens bus 244 fra Vejle parkerer ved sit sidste stop på ruten: Grindsted Rutebilstation. »Der er langt til Grindsted, ikke?«, siger Michael Schrøder, der er socialrådgiver og gruppeleder for integration i Grindsted Kommune. Men selv om der er langt til Grindsted, så kommer der mennesker fra hele verden til den lille by med lidt over 17.000 indbyggere. Indvandrere og flygtninge fra for eksempel Irak, Afghanistan, Burma og Sri Lanka. Rigtig mange nationaliteter igennem de seneste 10-15 år. Mindste forskel på grupper af arbejdsløse Og for at det ikke skal være løgn, så går det oven i købet rigtig godt, når nytilflytterne kommer til Grindsted. 64,9 procent er i arbejde, og dermed er Grindsted den kommune i landet, hvor der er den mindste forskel på, hvor mange danskere og ikkevestlige indvandrere der er i arbejde. De flotte tal kommer fra Arbejdsmarkedsstyrelsens nye hjemmeside www.jobindsats.dk, hvor kommuner og andre interesserede kan finde konkrete tal på, hvordan det ser ud med arbejdsmarkedet i de enkelte kommuner. Hurtigt i gang Michael Schrøder er ikke overrasket over Grindsteds førsteplads. Sammen med lokalpolitikere og resten af socialforvaltningen i Grindsted Kommune har han placeret kommunen der: »Det er ret flot, men vi vidste det godt. Det skyldes, at vi fokuserer på arbejdsmarkedet, fra den første dag nye flygtninge og indvandrere ankommer. Det er prioriteret højt politisk, og derudover har vi et kursus, der hedder 'Kursuskørekort til arbejdsmarkedet' sideløbende med sprogskole«. Kursuskørekort til arbejdsmarkedet er et forløb, der kan give afklaring på en lang række af de spørgsmål, nyankomne udlændinge måtte have til det danske arbejdsmarked. For eksempel om man kan få et arbejde ved at give en socialrådgiver 500 kroner, eller om det er farligt at henvende sig til det lokale politi. Spørgsmålene er blevet stillet og er altså ikke nødvendigvis unaturlige, hvis man er flygtning. Godt samarbejde med virksomhederne Det element, der dog er helt afgørende for succesen med at få indvandrere og flygtninge i arbejde i Grindsted, er imidlertid det samarbejde, kommunen har fået stablet på benene med flere af de lokale virksomheder. »Vi har haft nogle gode virksomheder, der har været villige til at tage folk ind meget tidligt og investere i dem den vej rundt. Blandt andet igennem 'Slagteriprojektet', vi har på Danish Crown«, siger Michael Schrøder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her