Målet var at få 180 unge med indvandrerbaggrund ind bag disken i de storkøbenhavnske butikker - men kun 38 gennemførte den særlige butiksmedhjælperuddannelse, som Storkøbenhavnske Samvirkende Handelsforeninger (SSH) over en treårig periode forsøgte at få på benene i samarbejde med Niels Brock Handelsskole.
Formanden for SSH, Sven Grønsund, var primusmotor i projektet, og på baggrund af erfaringerne ser han pessimistisk på mulighederne for at få utilpassede unge med indvandrere gennem en uddannelse og i job, sådan som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) søndag lagde op til i forbindelse med uroligheder i gaderne.




























