Tusindvis af danske virksomheder står på afgrundens rand. Antallet af selskaber med usund økonomi er steget med næsten 30 procent på et år, viser tal fra kredit- og analysevirksomheden Experian – det tidligere RKI.
»Det er en stærkt bekymrende udvikling. Vi har ikke set så kraftig en stigning og så mange nødlidende virksomheder i mange år, så vi har langt fra mærket det sidste til krisen«, siger Experians kommunikationschef, Camilla Rose.
Experian inddeler selskaberne i seks kategorier efter deres økonomiske sundhedstilstand. I den dårligste kategori, hvor økonomien er værst og risikoen for konkurs derfor også størst, var der i januar 2008 registreret 29.841 virksomheder.
I januar i år var tallet steget med 8.591 til i alt 38.438 selskaber. Det svarer til næsten en femtedel af de undersøgte virksomheder, der tæller samtlige registrerede danske aktie- og anpartsselskaber.
Meget alvorligt faresignal
Experian rangerer selskaberne ved at analysere en stribe økonomiske nøgletal så som egenkapital, gæld og omsætning. Samlet giver det et præcist billede af virksomhedens finansielle styrke, fortæller Camilla Rose:
»Derfor er det et meget alvorligt faresignal, når en virksomhed ender i den dårligste kategori. Det er udtryk for, at selskabet har en usund økonomi, har problemer med at betale sine regninger og har lav kreditværdighed. Og derfor også, at selskabet kan være tættere på konkurs«.
Kun Spanien har flere konkurser
Flere firmaer ryger ud over afgrundens rand. Ifølge Danmarks Statistik var der i december 544 konkurser. Det er en stigning på 148 procent i forhold til året før – og det højeste antal nogensinde.
Også i international målestok er danske firmaer ekstraordinært hårdt ramt. Det viser en netop offentliggjort analyse fra det internationale kreditforsikringsselskab Atradius, der har sammenlignet antallet af konkurser i tredje kvartal 2008 med året før i en stribe vestlige lande.
Kun Spanien har oplevet en større stigning i antallet af konkurser end Danmark. Konkursudviklingen i Danmark var altså voldsommere end i lande som Storbritannien og USA. Og intet tyder på, at situationen er ændret i dag, vurderer Erik Skovgaard Nielsen, der er vicedirektør i Atradius. Han nævner boligboblen som hovedårsag.
»Den danske boligboble har været voldsommere end i andre lande. Da boblen bristede i forbindelse med finanskrisen og udløste den økonomiske afmatning, ramte det meget hårdt i den danske bygge- og anlægssektor, og vi så et hastigt stigende antal konkurser blandt eksempelvis håndværkere«, siger han.
Danske varer er sværere at sælge
Desuden rammes de danske eksportvirksomheder af, at kronen er bundet til euroen – og derfor er så stærk, at danske varer er dyrere at sælge på vigtige eksportmarkeder som Storbritannien, Sverige og Norge.
At fødevarevirksomhederne bløder, blev understreget i går, hvor slagterikoncernen Danish Crown varslede fyringer af 861 medarbejdere – den foreløbigt største fyringsrunde under finanskrisen. Desuden varslede Sydbank 100 afskedigelser.
Fyringsrunderne blev præsenteret på dagen, hvor Socialdemokraterne fremlagde en vækstpakke på 36 milliarder kroner, der bl.a. skal bruges på lån til virksomheder og offentlige investeringer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
Dråben er, da han hører penisjoken
-
Sportsredaktøren: Messis bodyguards fandt ud af blindgyden og har nu kurs mod en ufattelig stime
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Mishandlet værnepligtig afslører horrible forhold i Ukraines hær
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























