Vi lever i usædvanlige tider«. Konstateringen kom næsten spontant, da chefen for den britiske finansgigant Lloyds, Eric Daniels, i går kommenterede selskabets opkøb af Storbritanniens største og nu kriseramte realkreditinstitut, HBOS. Overtagelsen markerede endnu en dramatisk milepæl i den internationale finanskrise, der i forvejen har undermineret nogle af USA’s største og kendteste finansforetagender i løbet af de seneste uger – lige fra investeringsgiganterne Lehman Brothers og Merrill Lynch til de førende realkreditinstitutter Fannie Mae og Freddie Mac samt den verdensomspændende forsikringskoncern American Insurance Group (AIG). LLoyds opkøber HBOS I går var det så Europas tur til at se en gigant blæse omkuld, da HBOS måtte lade sig opsluge af Lloyds, der – med den britiske regerings aktive deltagelse – betalte 100 milliarder kroner for foretagendet. På den måde søgte de britiske myndigheder at genoprette tilliden til en vigtig del af finanssystemet. 900 mia. kr. pumpet ud i systemet Samtidig forsøgte seks af verdens vigtigste centralbanker at bremse de senere dages styrtdyk i aktiekurserne ved at pumpe mere end 900 milliarder kroner ud i systemet. I Rusland forsøgte Putinregeringen at stoppe aktiepanikken ved hele torsdagen at suspendere handlen med aktier. »Den koordinerede aktion er udtryk for, at vi er i en alvorlig situation«, siger professor Per H. Hansen fra Copenhagen Business School til politiken.dk: »Krisen er forværret, og tilliden på finansmarkederne er faldende. Men centralbankerne forsøger nu at sige: ’Vi skal nok passe på jer. Vi skal nok sørge for, at der bliver ro på’. Jeg håber sandelig, at det lykkes at genskabe tilliden, ellers bliver det en slem omgang«. Den amerikanske avis Washington Post kalder finanskrisen for »den største udslettelse af finansielle formuer, verden endnu har set«: Kurstabene har på papiret tilintetgjort formuer for adskillige tusinde milliarder kroner, investorerne flygter over mod mere sikre aktiver som guld, der stiger i pris, mens kursen på en stribe fattige landes valutaer styrtdykker. Langsigtede konsekvenser Der er, mener avisen, tale om et finansielt stormvejr i kategori 4, som kan få langtrækkende konsekvenser. For det første kunne britiske Lloyds’ opkøb af realkreditgiganten HBOS i går kun lade sig gøre, fordi den britiske regering bøjede de antimonopolregler, der skal sikre en nogenlunde fri konkurrence. Efter overtagelsen sidder Lloyds på mere end en fjerdedel af det britiske realkreditmarked (28 procent) og på omkring halvdelen af markedet for indlån – ca. 4.000 milliarder kroner eller langt over det dobbelte af hele Danmarks bruttonationalprodukt. Selv Lloyds’ direktør, Eric Daniels, erkender, at sådan en koncentration ville have været utænkelig for et år siden. »I den nuværende situation må konkurrencehensyn vige for hensynet til den finansielle stabilitet«, lød det imidlertid fra den britiske finansminister Alistair Darling. For det andet står især den amerikanske centralbank (Fed) nu i et historisk dilemma, efter at den både har overtaget realkreditinstitutterne Freddie Mac og Fanny Mae, det meste af forsikringsgiganten AIG samt aktiver for næsten 130 milliarder kroner fra det fallerede finanshus Lehman Brothers: På den ene side skal centralbanken stabilisere finanssystemet, mens den på den anden side skal mindske skatteydernes tab mindst muligt. »Det bringer centralbanken i en stadig mere kompliceret og selvmodsigende situation«, påpeger Edmund Andrews i avisen The New York Times. For det tredje viser krisen, at ikke mindst USA må indstille sig på nye tider: Krisen er resultat af, at amerikanerne i alt for lang tid har optaget lån for at finansiere et overforbrug, der har fået priserne på boliger til at blæse op som en ballon, der nu er bristet. Tiden er inde til at bringe større balance mellem indkomst og forbrug – og måske endda få bugt med den statslige gældsætning, der allerede har nået 9.643 milliarder dollar eller ca. 48.000 milliarder kroner. Men her er, som Washington Post påpeger, så det næste problem: »Hvis alle skærer ned på samme tidspunkt, er et økonomisk tilbageslag nærmest uundgåeligt«.