Selv om det er omtrent halvandet år siden, finanskrisen brød ud, har danske virksomheder fortsat problemer med at få kredit i banken.
Mens 26 procent af landets små og mellemstore virksomheder følte sig begrænset af manglende finansiering i første kvartal sidste år, er andelen nu vokset til 31 procent. Det viser en måling fra Håndværksrådet. »Vi havde håbet, at kreditsituationen havde været bedre nu, men desværre fører bankerne stadig en alt for restriktiv udlånspolitik. Bankerne strammede op i begyndelsen af 2009 og har ikke løsnet siden«, siger cheføkonom Jacob Thiel fra Håndværksrådet




























