Danskere stifter gæld som aldrig før, og særligt i de seneste to år er lånelysten eksploderet. Danske husholdninger skylder i gennemsnit 740.000 kroner, og det på trods af at arbejdsløsheden er rekordlav, og indkomster og velstand stiger pænt. Det efterlader os overraskende nok som et af de mest gældsbelastede og dermed også økonomisk sårbare husholdninger i verden. Låner mere end amerikanerne Ja, faktisk er vi så glade for at låne penge, at selv amerikanerne, der ellers beskyldes for at leve over evne, slet ikke kan følge med os. Her er gældsætningen 'blot' 525.000 kr. pr. amerikansk husstand, men går man blot tre år tilbage i tid, var amerikanske husholdninger mere forgældede end de danske. Det er Danske Bank, der for Politiken har gjort status over den private gældsætning i Danmark. Afdelingsdirektør Steen Bocian påpeger, at gældsophobningen i de danske hjem stort set er gået hånd i hånd med, at vores formuer også er steget. Friværdien belånt Især har mange oplevet, at deres huse og ejerlejligheder er blevet voldsomt meget mere værd, og mange har benyttet chancen til at belåne friværdien i deres mursten. »Vi har et velfungerende lånemarked, der betyder, at vi traditionelt låner flere penge, og vi låner især meget i vores boliger«, siger Steen Bocian. Alene sidste år lånte danske husholdninger i gennemsnit ekstra 71.000 kr., og dermed er der sket et pænt løft i vores låneappetit sammenlignet med for få år tilbage, hvor det var almindeligt, at der hvert år blev lagt ekstra 40-50.000 kr. oveni vores eksisterende lån. Et potentielt problem i huspriserne Spørgsmålet er, om mange i deres privatøkonomi er ved at spænde buen for hårdt i det, der ligner alle tiders historiske gældsopbygning. Risikoen er i hvert fald stigende, påpeger Steen Bocian. »I og med at gælden er optaget på baggrund af især stigende huspriser, ligger der et potentielt problem, hvis boligpriserne pludselig falder. Så forsvinder sikkerheden for deres lån, og en masse mennesker kan blive teknisk insolvente«, siger han. Fra tidligere erfaringer i slutningen af 1980'erne ved man, at faldende huspriser vil påvirke vores forbrugslyst og forbrugsmuligheder, og i sidste ende vil det dæmpe den økonomiske vækst og få jobskabelsen til at gå i stå og arbejdsløsheden til at stige. Foreløbig ser den økonomiske balance dog fornuftig ud, påpeger Steen Bocian, selv om der på det seneste har været meldinger om prisfald på dele af ejerboligmarkedet. Formuen låst inde Værdien af vores aktier, pensionsformuer, penge på bankbogen og andet er således langt større end vores gæld, og lægger man boligernes værdi oven i, er der overordnet set masser af formue på kistebunden. Problemet er bare, at en meget stor del af formuen, nemlig vores pensionsopsparing, ikke reelt er til rådighed for os her og nu. Derfor handler den økonomiske holdbarhed i høj grad om, at vores almindelige indkomster fra arbejde og andet skal kunne klare de løbende renteudgifter. »Udgifterne til renter har været meget stabil, selv om gælden er øget voldsomt. Så længe indkomsterne udvikler sig positivt, er der også plads til en højere gæld. De advarselslamper, der måtte blinke, blinker derfor ikke særligt kraftigt lige nu«, siger Steen Bocian. Det er omvendt også klart, at udviklingen i renten er helt afgørende for, om familiebudgettet kan følge med fremover. De seneste fem år har den generelle tendens overraskende nok været, at renteposten udgør en mindre del af husholdningernes disponible indkomster. Forklaringen er, at renteniveauet er faldet. Ro på lidt endnu På det allerseneste er renten steget og dermed renteposten, men der er et stykke vej endnu, inden der skal skriges alarm. »Vi skal have pæne rentestigninger, nok over to til tre procentpoint, før rentebudgettet for alvor eksploderer«, siger Steen Bocian. Nationalbanken har beregnet, at en rentestigning på bare et procentpoint i gennemsnit vil øge renteudgiften med 500 kr. om måneden for en husstand med en indkomst på i alt en halv mio. kr.