Massiv luftforurening med giftige oliedampe

Fra havneanlægget i Fredericia slipper der hvert år, hvad der svarer til 9,4 millioner liter råolie, ud i den fri luft, når skibene i havnen lastes med olie.   Foto: Lars Skaaning
Fra havneanlægget i Fredericia slipper der hvert år, hvad der svarer til 9,4 millioner liter råolie, ud i den fri luft, når skibene i havnen lastes med olie. Foto: Lars Skaaning
Lyt til artiklen

Hvert år slipper giftige oliedampe, som svarer til over 24 millioner liter ren råolie, ud i fri luft. Dampene består af kulbrinter og stiger til vejrs, når den danske nordsøolie først tankes og siden lastes på skibe i Fredericia. Miljøstyrelsen og Vejle Amt har i mange år undladt at gribe ind over for det enorme udslip, der er en af Danmarks største enkeltkilder til luftforurening. Forureningen fra Fredericia kan også måles i ton. Mere præcist er det 14.617 ton oliedampe pr. år. Det er over 1.000 gange højere, end hvad der ifølge Miljøstyrelsens vejledning er tilladt for andre industrivirksomheder. Kulbrinterne medvirker til at danne jordnær ozon, som selv i små mængder skader planteliv og generer luftvejene - og i større mængder bidrager til skovdød og forsuring af søer og vandløb. »Det skal der gøres noget ved. Ellers er det helt horribelt«, siger Allan Andersen, biolog og miljømedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening. Forureningen kommer fra to kilder. Omkring 9.000 ton fra de tanke, hvor olien opbevares, og 5.600 ton slipper ud, når olien skal lastes på skibe i Fredericia Havn. Dansk Olie og Naturgas (DONG) vil opføre et såkaldt degassing-anlæg, der mindsker forureningen fra tankene med 99 procent. Til gengæld er der ingen planer om at fjerne forureningen, når skibene bliver lastet med olie. Det har Norge ellers gjort siden 1996. England, Polen og Rusalnd anvender også teknologi, der mindsker udslippet af oliedampe med op mod 95 pct. Kulbrinteforureningen bliver i disse lande mange steder minimeret ved hjælp af genvindingsanlæg, der fører dampene tilbage som ren råolie. Men Vejle Amt, der har tilsynsmyndigheden, stiller ikke noget krav om et lignende anlæg i Fredericia Havn. Her må man nøjes med den sidegevinst, der kommer, når DONG har opført sit degassing-anlæg - det vil fjerne 26 procent af forureningen i havnen. Oliegiganten Shell, som står for lastningen i havnen, har fået tilladelse til at laste mere og mere, uden krav om at begrænse den stigende mængde giftige dampe. Ifølge sagsbehandler i Vejle Amt, Morten Friis, er et genvindingsanlæg for dyrt. Et skøn lyder på cirka 60 mio. kr. for et anlæg, der vil passe til forureningen i Fredericia. Penge, der vil komme ind igen i løbet af 15 år, da man kan sælge de værdifulde oliedampe. Ifølge miljøbeskyttelsesloven skal en forurenende virksomhed altid bruge »den bedste tilgængelige teknik«. Det vil sige den teknik, som mest effektivt mindsker forureningen inden for realistiske økonomiske rammer, oplyser Erik Thomsen, kemiingeniør fra Miljøstyrelsen. Men Vejle Amt mener, at det vil være urimeligt over for Shell at kræve et genvindingsanlæg. »Hvad der er den bedste tilgængelige teknik, er altid en afvejning mellem økonomi og miljø. I amtet har vi selvfølgelig mest fokus på miljø, men vi kan jo ikke stille krav, som gør, at en virksomhed må lukke og slukke«, siger Morten Friis. Den konservative miljøordfører, Christian Wedell-Neergaard, vil tage sagen op med sin partifælle miljøminister Connie Hedegaard hurtigst muligt. »Det er helt urimeligt. Hvis der er tale om et stort miljøproblem, så skal der gøres noget«, siger han. Også SF's miljøordfører, Steen Gade, vil rejse sagen. »Jeg vil sørge for, at sagen bliver kulegravet i Miljøudvalget«, siger Steen Gade. Miljøminister Connie Hedegaard mener ikke, at der er grund til at gribe ind. Hun er tilfreds med, at DONG's degassing-anlæg vil reducere udslippet af olie i Fredericia med 10.000 ton om året.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her