København risikerer at sakke agterud i konkurrencen om at tiltrække de pengestærke turister. Sidste år skabte U2-koncerter, VM i atletik og 17 andre store begivenheder i Norden 1.300 nye job og omsatte for 1,3 milliarder kroner, viser en nordisk analyse. »Med en stor koncert som Madonna i Parken kan der være en 60-70 millioner kroner, som turister bruger på restauranter, transport og en masse andre ting«, siger Peter J. Hansen, udviklingsdirektør i Wonderful Copenhagen, der har bidraget til analysen. De millioner bliver til job, hvor de ansatte betaler indkomstskat, så der er god samfundsøkonomi i at gøre København til en by med oplevelser, mener han. Går glip af penge Men problemet er, at der er grænser for, hvad et fodboldstadion som Parken eller Brøndby Stadion kan bruges til, pointerer han. Uden en stor indendørs arena - der både kan bruges til motocrossløb og store koncerter - er der en række internationale arrangementer, der smutter andre steder hen. Og dermed går københavnerne glip af de penge, som de besøgende bruger på at overnatte, spise og drikke. Mange til atletik Et eksempel på en af de helt store publikumssucceser i analysen er VM i atletik i Helsingfors, der trak 375.000 tilskuere, og heraf var 43 procent turister. Samlet omsætning på det arrangement alene var 221 millioner kroner. Dette blev kun overgået af musicalen 'Mama Mia' i Stockholm, der i forårssæsonen trak 205.400 tilskuere, hvoraf over halvdelen var udenlandske turister. ABBA som musical gav en samlet omsætning på 297 millioner kroner. Til sammenligning gav de fire danske arrangementer på listen en samlet omsætning på 163 millioner kroner. »Vi har et langt større opland omkring København end både Helsingfors og Stockholm. Der bor godt 3 millioner mennesker i Øresundsregionen, hvis man regner det hele med«, siger Peter J. Hansen. Så set gennem hans brilleglas burde der her være bedre økonomiske betingelser for at drive en multiarena sammenlignet med de store arenaer i Stockholm og Helsingfors. Trendy image Hans og andres pointe er, at der er mange penge at tjene ved at satse målrettet på at trække oplevelser til København for at bygge videre på det image som trendy, smart og ung, som byen har for tiden. »Vi kan se en vækst i antallet af folk, der rejser for at være med til særlige events. I dag er det 5 procent af dem, der rejser i udlandet, der gør det for at komme til en bestemt oplevelse. Og det tal stiger«, siger Anna Porse Nielsen, chefkonsulent i Rambøll Managements center for oplevelsesøkonomi. »Vi ser meget positivt på at få en multiarena til København, og vi vil gerne gøre vores for at få et projekt i gang«, siger Morten Westergaard, kulturordfører for Socialdemokraterne i Københavns Borgerrepræsentation. Men hans parti har ikke taget stilling til, om kommunen selv vil smide millioner fra kommunekassen på bordet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























