Verdensreligionerne er rykket helt ind i hjertet af dansk industri. Vil man sælge ingredienser til fødevarer i USA, er det i dag standard, at det er kosher. Kosher henvender sig ikke længere kun til jøder, men har fået det ry, at maden er renere og bedre fremstillet - det svarer lidt til, hvordan økologi bliver opfattet i Danmark. Adgang til hemmeligheder Det får konsekvenser langt ud over USA, fordi producenter over hele verden leverer til USA. Derfor er det helt afgørende for nogle af Danmarks største fødevarevirksomheder som Danisco, Novozymes og Chr. Hansen at leve op til kravene. Og derfor byder de jævnligt rabbinere og imamer indenfor på fabrikkerne og tillader dem at kikke ned i de mest hemmelige papirer. Milliarder af kroner står på spil: For Danisco drejer det sig om langt størstedelen af deres ingrediensproduktion på knap 10 milliarder kroner årligt. Arla sælger hvert år koshervarer for 100 millioner kroner. I Novozymes har man ikke engang ulejliget sig med lave regnestykket: »Når det er relevant i USA, er der ingen grund til at overveje, om det kan betale sig. Det kan det bare«, siger civilingeniør Jes Lottrup Knudsen, der på Novozymes er kendt som »Mr. Kosher«. Det er ikke kun på ledelsesgangen, at verdensreligionerne nu tvinger cheferne til at gå på kursus for at lære, hvorfor de ikke kan få fat i deres muslimske leverandør om fredagen, og hvorfor de ikke skal invitere deres jødisk-amerikanske partner på en hyggelig portion revelsben. Rabbinere på gangen Helt konkret går der jævnligt rabbinere og imamer rundt på de danske fødevarefabrikker, hvor de i gummistøvler og hvide kitler kontrollerer, at produktionen lever op til de jødiske og muslimske regler for fødevarer, kosher og halal. Dansk Industri bekræfter, at det er noget, mange fødevarevirksomheder benytter: »Det er noget, man indretter sig efter i hverdagen, ligesom alle mulige andre krav. Det er en del af de almindelige forretningsbetingelser«, siger Sinne Conan, konsulent i Fødevareindustrien, der er en del af Dansk Industri. Orthodox Union er den største organisation i verden, der kontrollerer fødevareproduktion og garanterer over for kunder og forbrugere, at maden er kosher. Her vurderer man, at markedet for kosherfødevarer i dag er på 200 milliarder kroner om året. Mens kosher har været standard i flere år, er halal først blevet rigtigt stort inden for de sidste par år. Drivkraften kommer fra de muslimske forbrugere i sydøstasiatiske lande som Indonesien, Malaysia og Singapore - ikke Mellemøsten. »Og så breder det sig som ringe i vandet, fordi de også har leverandører overalt i verden«, forklarer Jes Lottrup Knudsen. Ingen vej udenom Faren ved proceduren er, at de danske virksomheder kan blive begrænset i deres valg af underleverandører. Hvis den jødiske organisation ikke kan sige god for den producent af palmeolie, som Danisco bruger, risikerer Danisco at måtte vælge en anden. På den måde kan Orthodox Union få meget stor indflydelse på, hvordan Danisco driver forretning. Men der er ingen vej udenom. Og i øjeblikket er Danisco i gang med at omstille deres produktion af emulgatorer i Danmark, så den bliver permanent kosher. »For os er det lige så vigtigt, som at vi lever op til vores miljøkrav og kvalitetskrav. Det er en del af de betingelser, vi producerer under, måske bare lidt mere eksotisk«, siger Lars Wodschow, kommunikationschef i Chr. Hansen, der blandt andet laver mejerikulturer til produktion af yoghurt og ost. Opgaven er ikke let: At forene moderne fødevareproduktion med grundregler nedfældet i Moseloven eller Koranen kræver meget arbejde. Kosherregler er nemlig ikke altid logiske - slet ikke for en dansk produktionschef med begge ben plantet i den jyske muld. »Vi er jo uddannet i at tænke rationelt. Men vi må acceptere, at andre mener, at tingene hænger anderledes sammen«, siger Ole Lund, produktionschef på Daniscos fabrik i Grindsted.