Hvad vil der ske, hvis otte sygeplejersker beslutter sig for at gå ned i løn og arbejde 70 timer om ugen?
Mon ikke fagforeningen vil rykke ud med blå blink og røde faner og blæse til arbejdskamp mod løntrykkerne? For løn- og arbejdsvilkår bliver i det store hele aftalt i landsdækkende overenskomster, der gælder alle medlemmer af samme faggruppe.
Sådan har det altid været.
Sådan er det stadig.
Men ændringer er på vej. Fedterøvstillæg
I et nyt forsøg på at stoppe medlemsflugt og fagforeningslede vil landets tredjestørste fagforbund, Fag og Arbejde (FOA), gøre overenskomsterne så lokale, at de i praksis bliver aftalt ude på de enkelte institutioner og arbejdspladser.
I dag er det stort set kun Ny Løn, de såkaldte fedterøvstillæg, der kan forhandles lokalt for de offentligt ansatte. Lokal indflydelse
Står det til FOA, der organiserer godt 180.000 offentligt ansatte hjemmehjælpere, sygeplejere og pædagogmedhjælpere, skal medlemmerne også have retten til at forhandle lokale aftaler om arbejdstid, seniorordninger, ligestilling, arbejdsmiljø, stress, arbejdstilrettelæggelse og gerne endnu mere.
»Hvert enkelt medlem skal føle og fornemme, at de har indflydelse på deres lokale arbejdsforhold. Derfor skal vi indrette os på, at centrale dele af overenskomsterne skal aftales lokalt - ude på det enkelte sygehus eller plejehjem - og at overenskomsterne kan være meget forskellige fra den ene børnehave til den næste«, siger FOA's formand, Dennis Kristensen. Fælles overbygning
Han understreger, at der fortsat skal være en fælles overbygning på overenskomsterne, der sikrer medlemmerne mod grov udnyttelse.
»Men som fagbevægelse står vi med ryggen mod muren. Medlemmerne svigter os, og vi bliver med nogen ret anklaget for at være topstyret. Skal vi overleve, må vi give medlemmerne mere indflydelse«.
FOA-formanden lancerer planen om mere lokale lønaftaler på forbundets kongres i denne uge. Målet er at give medlemmerne langt bedre muligheder for lokale aftaler ved de næste overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked i 2008. »Vi har intet valg«
Samtidig indleder FOA en proces, der skal styrke de lokale afdelinger på bekostning af funktionerne i det velvoksne forbundshus på Staunings Plads i hjertet af København. Risikerer du ikke at ødelægge fagbevægelsens styrke som stor og slagskraftig organisation, hvis der er forskellige overenskomster fra børnehave til børnehave?
»Det er helt sikkert risikoen. Men vi har ikke noget valg. Det er min klare overbevisning, at det er lokalt, vi skal kunne noget. Og så skal vi på det centrale forbundskontor indstille os på, at vi skal være mindre og i højere grad fungere som serviceorgan for de lokale afdelinger. Hvad skal medlemmerne bruge en fagforening til, hvis det varer tre måneder, inden man får et svar på sit spørgsmål? Det skal ske hurtigt, og det skal ske lokalt«, siger FOA's formand.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Forfatter og gårdejer: Har regeringen helt glemt den groveste miljøforbrydelse begået herhjemme i de seneste 25 år?
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Kirkegaard
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Brevkasse




























