I 1999 sendte EUs fødevarealarmsystem Rapid Alert knap 700 meldinger til medlemslandene om farlige fødevarer, hvoraf 97 betød, at forbrugerne skulle advares og varer fjernes fra hylderne. I 2004 blev der sendt 5.365 meldinger - og denne gang var næsten 700 så alvorlige, at varer blev trukket tilbage. Det viser den seneste årsrapport fra EU, skriver FoodCulture. Stigningerne i antallet af alarmer fra 2003 til 2004 skyldes bl.a. flere advarsler om aflatoxiner i nødder, salmonella i kød og ulovlige farvestoffer i f.eks. chilipulver. Ikke flere farlige varer At antallet af alarmer er steget med mere end 700 procent betyder dog ikke, at fødevaresikkerheden i EU er blevet syv gange dårligere siden 1999, lyder det fra Fødevarestyrelsen. »Man kan være helt tryg ved varerne i butikkerne. Stigningen er ikke et udtryk for, at der er kommet flere farlige varer, men derimod for, at Rapid Alert-systemet fungerer bedre. Medlemslandene er blevet bedre til at bruge systemet til at informere hinanden, og fra Bruxelles er man blevet bedre til at koordinere og styre det«, siger Fødevarestyrelsens vicedirektør, Henrik G. Jensen. Giver stof til eftertanke I fødevareerhvervet bakker man op om et EU-baseret advarselssystem. Men den kraftige vækst i antallet af alarmer giver stof til eftertanke. »Man kan frygte, at den voldsomme udvikling giver en slags 'Ulven kommer'-effekt. For når der kommer over 5.000 alarmer, hvoraf langt de fleste er relativt ufarlige, er man så tilstrækkeligt opmærksom, når der kommer en rigtig alvorlig melding?« spørger direktør i Danske Slagterier, Erik Bisgaard Madsen. EU tilbageviste kun 120 anmeldelser Ifølge ham er det på tide med en ekstern evaluering af Rapid Alert-systemet. »Vi bør undersøge, om EU vurderer indberetningerne fra medlemsstaterne grundigt nok, før de udsender en Rapid Alert - eller om de blot trykker på videresend-knappen«, siger han og henviser til, at EU sidste år kun tilbageviste 120 af de mere end 5.300 anmeldelser, der kom fra medlemsstaterne.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
Klumme af Noa Redington
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Martin Lidegaard
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen