Selv om regeringen adskillige gange har opfundet nye varianter af økonomisk pisk over for ledige, der siger nej til arbejde, så tyder intet på, at ledige af den grund springer ud af sengen. Noget mirakelmiddel er det i hvert fald ikke, må vikarbranchen sande, efter at kun 23 ud af 150 indvandrere meldte sig på banen som interesserede, efter at de blev stillet et job i udsigt. Og af de 23 er i dag kun to i arbejde. 150 mødte op Fra foråret og hen over sommeren arbejdede en række offentlige myndigheder sammen med private for at få indvandrere sendt i arbejde hos vikarbureauet PersonaleBørsen. Årsagen til initiativet er, at bureauet dagligt må sige nej til i snit fem virksomheder, som ringer og spørger efter arbejdskraft. Og indvandrerne afskrækker ikke arbejdsgiverne. Faktisk skal de kun sendes ud som vikar fem gange i gennemsnit, før arbejdsgiverne spørger om ikke de vil have et fast job. Derfor ville PersonaleBørsen godt have fat i nogle arbejdsløse. 150 blev bedt om at møde frem til flere informationssamtaler, hvor alle de rosenrøde beretninger blev fortalt. Og det gjorde de faktisk. 23 klar til interview Men kun 23 meldte tilbage, at de da gerne ville indlade sig på interview og test med PersonaleBørsen for at se, om de ville kunne bruges. Resten - 127 - vendte aldrig tilbage. »Den er simpelthen gal med motivationen«, mener direktør i PersonaleBørsen, Torben Winther. For med de 23 umiddelbart interesserede var hans lykke ikke gjort. »Kun to ender med at komme ud i et vikarjob«, fortæller Torben Winther og begynder at bladre i den store rapport, som er blevet lavet, for at finde forklaringerne. »Ja, én måtte ikke køre lastbil med spiritus, fordi han læste Koranen sådan. En kvinde ville ikke arbejde i kantine, fordi hun skulle røre tallerkener, der havde været svinekød på«. Resten er mere lige ud ad landevejen. Ferie, dårlig dansk, dårlig attitude, sygdom og problemer med at få børnene passet. Og så var der seks, som meldte fra, fordi de fik fast arbejde et andet sted. »Havde du inviteret 150 danskere, så var det endt på samme måde. Sådan er det. Men det sjove er, at det faktisk mest er et problem i hovedstadsområdet. Vores øvrige otte afdelinger rundt om i landet oplever ikke samme problemer«, siger Torben Winther. Sammen med resten af styregruppen bag forsøget vil han gå i gang med en lille brochure. Her skal fremtrædende imamer dementere påstanden om, at man ikke må køre lastbil med spiritus på ladet eller vaske tallerkener. Børn i vejen for job Fire af dem, som var interesseret, men aldrig kom ud, forklarer sig med børnepasning i rapporten. Fatima - det er ikke hendes rigtige navn - er fra Somalia og har boet i Danmark i ni år. Hun vil gerne i job og håber, at vikarbranchen kan blive springbrættet til et fast job. Dog har hun meget lidt joberfaring fra Danmark, men vil gerne tage imod hvad som helst. Men hun er aldrig blevet sendt ud, fordi hun er alene med fire små børn. Amina er fra Sudan, 39 år og kom til Danmark for tre år siden. Hun er akademiker, taler dansk, er kvik og udadvendt. Hun vil ikke gå hjemme, men vil ud og skabe sig et netværk. Hun har dog også problemer med børnepasning og måtte takke nej, da vikarbureauet ringede. »Mange af kvinderne med anden etnisk baggrund er enlige - modsat ens forestillinger - og uden netværk. Derfor er pasning af børn det store problem, og det ville være en stor hjælp, hvis kommunerne kunne lave en børnepasningsordning, der passer bedre til arbejdstiderne«, siger Torben Winther.